Så har vi afholdt året ordinære generalforsamling. Som forventet forløb den i god ro og orden, og med enighed om langt det meste. Budget (balanceret) og regnskab blev godkendt uden diskussion. Der er ingen store vedligeholdelseprojekter i pipeline.
Den mest interessant diskussion angik salget af tørreloftet over nr. 12 tv. Projektet er i fuld gang og pengene fra salget, 310.000 kr., er sat på en spærret konto.
Vi diskuterede hvordan pengene skulle disponeres. Jeg synes det var glædeligt at det virkede som om der var stor opbakning til at satse på forbedringer i ejendommen, snarere end at udbetale pengene til ejerne.